Presse - Midtlandskoret

Gå til indhold
Presse

Foråret har hængt sig fast i øret
Skrevet af Lokalredaktør til 08. maj 2013.

Der er tradition for, at Midtlandskoret afholder forårskoncert den første tirsdag i maj. Koret har fået ny dirigent, Ida Marie Krogh Skau, der har formået at få koret til at løfte sig , så det fik hele salen til at klappe begejstret.
Der var indlagt 4 fællessange i koncerten, og der var mange dejlige numre at lytte til. Nogle af sangene har koret tidligere haft på sit repertoire, men genhøret med dem var en ny oplevelse. Koret har arbejdet med en engelsk komponist ved navn John Rutter og sang All things bright and beautiful. Det var spændende kormusik. Der var et par Benny Andersen-sange, og jublen ville ingen ende tage, da koret sang et gammelt firserhit: Tøsedrengenes Ud under åben himmel.
Traditonen tro var cafebordene blomsterpyntede, og der var levende lys. I pausen kunne man købe øl og vin, og der var hyggelig snak indtil koncerten igen begyndte.
Nu var det Højskolekoret under ledelse af Solbjørk Dvinge, der kom på scenen. Koret sang 3 numre, der alle faldt i særdeles god jord. Koret sluttede med Helle Hansens "Let it rain", hvor mange af de gode sangere var solister.
Midtlandskoret sluttede koncerten med 3 sange fra Jens Rosendals Vadehavssuiten. Publikum fik lov tilat synge med på den 4. sang "I dagens sidste soledans". Som allersidste nummer var der en keltisk bortsendelsessalme.
Midtlandskorets formand Heine Popp sluttede med at takke de medvirkende.
Korets tydelige glæde ved at synge og dirigentens entusiasme smittede til publikum, der forlod Mejerisalen i højt humør med en fornemmelse af, at foråret er kommet for at blive. Det var en god forårskoncert.

Tilbage til indhold